Indrykning-udvidelsesmodulet

Vælg, hvordan indrykning virker, og justér de markerede linjers indrykning.

Hvor du finder det

Rediger ▸ Indrykning:

• Forøg indrykning — Ctrl+]
• Formindsk indrykning — Ctrl+[

Begge virker på hver linje, markeringen berører, eller på markørens linje, når intet er markeret.

Indstillinger

Åbn Indstillinger ▸ Udvidelsesmoduler ▸ Indrykning:

• Indrykningsstil — Tabulatorer, Mellemrum eller Automatisk (registrér ud fra dokumentet).
  • Tabulatorer (standarden for nye filer) indsætter en rigtig tabulator pr. niveau.
  • Mellemrum indsætter Mellemrum pr. indrykning mellemrum pr. niveau.
  • Automatisk ser på dokumentets eksisterende indrykning og følger den — en fil, der er rykket ind med tabulatorer, bliver ved med at bruge tabulatorer, en fil med 2 mellemrum bliver ved med at bruge to mellemrum og så videre. En fil helt uden indrykning falder tilbage på standarden (tabulatorer).
• Mellemrum pr. indrykning — hvor mange mellemrum der udgør ét indrykningsniveau (og dermed også en tabulators visuelle bredde).
• Ombrudte linjer — hvor fortsættelsesrækkerne af en lang, ombrudt linje begynder (selve ombrydningen slås til og fra med Vis ▸ Tekstombrydning):
  • Justér efter linjens indrykning (standarden) — fortsættelsesrækkerne står under den første rækkes indrykning, så en indrykket blok ombrydes som én visuel kolonne.
  • Start ved venstre kant — fortsættelsesrækkerne begynder forfra ved vinduets kant, som i et tekstbehandlingsprogram.
  • Ryk ét niveau længere ind — som standarden plus ét ekstra indrykningsniveau, hvilket gør ombrydningsstedet lettere at få øje på.
• Indsætning: Ryk indsatte linjer ind efter markørens indrykning (slået til) — en blok over flere linjer, der indsættes ved en indrykket markør, rykkes ind efter den markør i stedet for at lande ujævnt. Selve adfærden er en del af editorens indsætningskommando; kun kontakten hører til her, ved siden af de øvrige indrykningsvalg. Kontakten gælder også for Sæt ind som Markdown. Se At indsætte en blok kode.

Den valgte stil er den eneste kilde til sandhed for hele editoren: Tabulator-tasten, ophævelse af indrykning med Backspace og automatisk indrykning bruger den alle sammen.

Automatisk indrykning

Et tryk på Enter fører den aktuelle linjes indledende blanktegn med over på den nye linje, så du bliver på samme dybde uden at skrive tabulatorer eller mellemrum igen. Står markøren mellem et netop åbnet parentespar, foldes blokken ud:

if (cond) {|}        Enter        if (cond) {
                     ───────►          |
                                   }

Den nye linje rykkes ét niveau længere ind, og den lukkende klamme falder ned på sin egen linje i den åbnendes dybde. Automatisk indrykning træder tilbage inde i kommentarer og tekststrenge, hvor et { er almindelig tekst og ikke en blokåbner.

Et projekts .editorconfig og et sprogs medleverede indrykningsstandard (Python → 4 mellemrum, Go → tabulatorer …) går begge forud for den globale stil, du vælger her — se standarder pr. sprog for tabellen og hele rækkefølgen.

Beslægtet

Hele redigeringsadfærden — automatiske par af parenteser og anførselstegn, overskrivning, sletning af et tomt par, blokåbning ved Enter, undertrykkelse i kommentarer og strenge samt understøttelse af flere markører — finder du under Automatiske par og indrykning.